Print Friendly, PDF & Email

Hej derude,

Midt i en Covid-19 tid ser vi frem til et forår og en sommer med utallige timers golf og social hygge. Dejlige stunder udendørs med skøn konkurrence og gode oplevelser.

Fristen for tilmelding til turneringerne i 2021 var den 15. januar, og ved fristens udløb kunne vi glæde os over tilmeldinger i stort set samme omfang som i 2020. Det bliver i år til i alt 335 hold fordelt på de 3 turneringer “Senior”, “Veteran” og “Superveteran” med i alt 9 rækker. Når vi tænker på omstændighederne og det faktum, at vores spillere jo alle ligger i den absolut voksne ende af skalaen, synes vi det er en overvældende tilslutning. Men det viser jo også over et stort behov for at komme tilbage i en normal tilværelse. Holdene fordeler sig som følger:

SA: 32 – SB: 40

VA: 32 – VB: 32 – VC: 60 – VD: 37

SVA: 32 – SVB: 32 – SVC: 38

Nu planlægges puljespillet, som publiceres i starten af februar. Så hold øje!

Vi ønsker jer alle en fortsat god vintertid og glæder os til mange møder på de grønne baner, når solen tager magten.

/Bestyrelsen