Nye golfregler fra 2019
Nedenstående link åbner et e-kursus, der præsenterer ændringerne til de nye regler.
Kurset præsenterer informationerne ved forskellige teknikker, og afsluttes med 18 spørgsmål, hvorefter du kan vende tilbage til denne side.
Afspil kurset her – eKurset: Fra gammelt til nyt af DGU.
De 20 vigtigste regelændringer
- Søgetid – nedsat fra 5 til 3 minutter
- Bold flyttet under søgning – genplacér (ingen straf)
- Bold i eget nedslagsmærke – lempelse uden straf i det generelle område (fairway og rough)
- Udmåling til droppeområde – den længste kølle, undtagen en putter
- Drop fra knæhøjde
- Forkert green – lempelse skal nu også tages ved gene for stance eller sving
- Bold rammer spiller eller udstyr – ingen straf
- Dobbeltslag – tæller kun som ét slag (ingen straf)
- Tilfældig berøring af sand i bunker med køllen – ingen straf (dog ikke lige foran og bagved bolden)
- Løse naturgenstande kan flyttes hvor som helst
- Drop ud af bunker med 2 strafslag på flaglinjen – når bolden erklæres uspillelig
- Vandhazard hedder nu strafområde
- Tilladt at berøre jorden/vandoverfladen i strafområde – og slå prøveslag
- Bold bevæger sig på greenen efter markering – genplacér uden straf
- Bold flyttet tilfældigt på greenen – genplacér uden straf
- Skader på greenen – reparér alle skader fra sko, sten i overfladen, m.m. Bring greenen tilbage til oprindelig tilstand. Ingen forbedring tilladt af spillelinje udover reparation
- Ikke placere en kølle som hjælp til opstilling
- Ikke få hjælp fra caddie/partner med hjælp til opstilling
- Tilladt at ramme flagstangen i hullet ved putt fra greenen
- Bold hviler mod flagstang i hullet. I hul, hvis blot en del af bolden er under jordoverfladen