Print Friendly, PDF & Email

Bestyrelsen for ABCD Vest hører ofte fra klubberne, at de har mange spillere i den enkelte række, der gerne vil deltage i regionsgolf. Det er som oftest i B-, C- og D-rækkerne. Det gør det besværligt at få alle spillere med i turneringen.

Derfor fremsatte bestyrelsen på årsmødet i oktober et forslag til vedtægtsændring, så klubberne fremover kan tilmelde 2 hold i hver af rækkerne B, C og D.

Forslaget blev vedtaget, hvilket betyder, at klubberne allerede her for sæson 2019 har mulighed for at tilmelde 2 hold i hver af de 3 rækker. Så har I mange spillere i en af rækkerne – eller måske i flere rækker – er det bare med at komme ud af starthullerne og tilmeld jeres hold nu eller senest den 15. januar 2019.

Er ekstra hold noget i din klub så vær opmærksom på at tilmeldingssiden allerede er forberedt til at i kan tilmelde to hold i henholdsvis B,C og D – Se tilmeldingssiden her

Har du spørgsmål hertil, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon. Du kan finde kontaktinformationer og vedtægter ved at følge linket BESTYRELSE OG VEDTÆGTER

Med venlig hilsen
Regionsgolf Danmark / ABCD Vest
Bestyrelsen