Print Friendly, PDF & Email

Puljespillet er næsten afsluttet, og slutspillet går i gang

I år har vi i en meget sen fase måttet flytte regionsfinalen fra den oprindeligt planlagte bane til Benniksgaard. Ændringen har desværre medført, at finalen måtte rykkes frem til den 10.-11. august. Fremrykningen er ikke sket med særlig kærlighed, idet det giver et stort pres på afviklingen af slutspillet, både for turneringsledelsen og de deltagende hold. En del af kampene skal jo afvikles i en periode, hvor mange planlægger ferie. Desværre gav aflysningen af den oprindelige aftale turneringsledelsen begrænset valg, og vi må alle bidrage til at få det bedste ud af situationen.

For at begrænse ulemperne mest muligt opfordrer turneringsledelsen til, at holdene søger fælles forståelse omkring spilletidspunkterne. Hvis der er behov for at flytte de først fastlagte tidspunkter, bør der vises imødekommenhed holdene imellem. Husk at tage værtsbanen med ind i aftalen om en evt. flytning og at orientere turneringsledelsen.

Vi håber, alle trods alt får nogle gode og spændende kampe. God fornøjelse!